Dygtige Abel.

Kære Abel .. kæmpe stort tillykke med mesterskabet, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig!!!  Selvom du har haft en pause siden du tog de første to moduler, kom du lynhurtigt ind i Alkalærs univers igen og du er bare så god! Nu skal vi lige bestige sidste mappe og have styr på alle vokalskifte … og det er jeg glad for, for så får jeg lov til at se dig og din mor hver uge et stykke tid endnu ..:) stort tillykke Abel.

Nicklas slutter af med flot finale …(og kasket :)

Det her billede synes jeg er ret fantastisk … her kan man se Nicklas på de 4 billeder som er taget, fra han bestod første modul og til i dag, hvor han har bestået det fjerde modul. Det er så sjovt at se hvor meget han er vokset siden vi begyndte, men læg lige mærke til at han har kasket på alle billederne, det er nøje planlagt fra den dag vi gik i gang. Du er så utrolig kreativ og iderig Nicklas. Og nu er du også en fremragende læser, og du har fundet læseglæde og har bestået alle 4 moduler. Det betyder at du nu er færdig her hos mig, hvilket jeg er lidt trist over, for vi har hygget os og du er en helt utrolig positiv dreng som altid kan få smilet frem hos den skrappe lærer 🙂 Jeg kommer til at savne dig, men ved du er helt klar til at stå på egne ben nu … kæmpe stort tillykke Nicklas.

Super seje Andreas …

Kære Andreas .. så fik du afsluttet modul 3 og er nu mester i: Alle lydrette ord, alle de ikke lydrette lyde samt de 120 mest brugte ord, konsonantskifte og stumme bogstaver … DU ER SEJ !!! Du har læst utroligt meget og været så positiv hver eneste gang du har været her på Læseværkstedet .. og du har fortjent dine diplomer!!! Du er blevet en super god læser og staver, så nu er du godt på vej .. Jeg håber at se dig igen, enten til sidste modul eller et engelsk kursus, for jeg vil komme til at savne dig og din mor rigtig meget. Men samtidig ved jeg også at du nu kan klare dig selv .. Kæmpe stort tillykke Andreas.

Farvel til Daniel ….

Det er altid så dejligt når der kommer nye elever i Læseværkstedet. Så lærer jeg dem og deres forældre at kende, og begynder at holde af dem og de personligheder de er. Daniel har været en af dem som har gået her gennem 4 moduler og vi har også talt sammen om mange andre ting end det der lige havde med Alkalær at gøre. Nu er han blevet en super god læser og han staver fremragende. Samtidig er han vokset op og har fundet ud af at tro på sig selv .. og nu er han færdig her hos mig. Det er både super glædeligt, og samtidig utrolig trist at vores tid sammen er slut. Men det er jo det mit arbejde går ud på .. og jeg glæder mig så meget på Daniels vegne … kæmpe stort tillykke og go vind fremover 🙂

Tillykke til Christian med det første diplom …

Op til jul har der været travlhed på Læseværkstedet … der er hele 4 nye mestre som skulle fejres. Den første som bestod og fik sit diplom var Christian. Han har været super hurtig til at få knækket koden, og læser og staver nu alle lydrette ord i der danske sprog helt perfekt. Heldigvis har Christian og hans mor bestemt at han skal fortsætte, så efter jul går vi igang med at lære ” Det Hemmelige Alfabet” … jeg glæder mig til at se jer begge to igen .. kæmpe stort tillykke.