Phillip og Patrick er dobbelte mestre ..

De to skønne drenge her er både tvillinger og nu også mestre i De 120 mest brugte ord, samt Det hemmelige alfabet. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med dem og deres dygtige mor, som jo er den der laver det største stykke arbejde. Hun er nemlig den der træner med dem hver dag, og gør det dobbelt op 🙂 Jeg er så stolt af jer  … kæmpe stort tillykke med titlen begge to .. I er simpelthen så seje !!!!!!!

Nicklas den seje !!!!

Super seje Nicklas har bestået de to første moduler og er nu i gang med det tredje modul. Modul 3 handler om konsonantskifte, stumme bogstaver og træner det at kunne skimme en tekst, at forstå og forklare svære ord/begreber og hvor læsningen for alvor får et løft. Jeg er helt vild med modul 3, fordi det bygger ovenpå det helt grundlæggende i modul1+2 og virkelig viser hvor meget viden eleven egentlig skal have for at kunne forstå hvordan danske ord læses og staves. Og da Super seje Nicklas jo allerede er mester i de to første moduler er vi godt på vej i modul 3. Han træner hver dag sammen med sin mor, og sammen kommer de her en gang i ugen for, at få checket om det hele nu sidder godt nok fast ..Kæmpe stort tillykke Nicklas fordi du er så sej !!!

Asger, den seje søde ords- mester …

Her er Asger .. som man kan se på billedet er han mega stolt, og det har han god grund til at være! Han har nemlig sejret over, både det at lære at læse OG over sin egen usikkerhed. Han er faktisk begyndt at tale så højt at jeg kan høre hvad han siger, og det har ikke altid været sådan. Mange elever, som kommer her, har stor ulyst mod at tale højt og tydeligt, hvilket giver rigtig god mening .. for er man usikker og bange for at lave fejl, så er det bedre at gå lidt stille med dørene. Det kræver stor overvindelse at turde tale højt og tydeligt … og tro på at man faktisk godt kan. Og Asger er nu kommet så langt at han tror på at han kan … Jeg er så stolt af ham .. og er så glad for at han har mod til at gå videre med næste modul .. Stort tillykke Asger!