Læsning, Alkalær

Alkalaer-logo_sort-hvid“Alle kan lære at læse” – Alkalær 

Alkalær-metoden er en helt ny måde at lære at læse og stave på.

Alkalær metoden har været testet på tusinder af børn.
Det har vist sig at alle der bliver undervist efter denne metode kan blive gode og ikke mindst glade læsere hvis undervisningen samtidig foregår individuelt og i elevens eget tempo.

De eneste forudsætninger er, at barnet er motiveret, har et sprog og et fungerende sanseapparat.

Metoden tager udgangspunkt i bogstavernes lyde og en trinvis udvikling af læsningen kaldet “Læsetrappen”

Læsetrappen er en præcis oversigt over alle de trin der skal mestres for at tilegne sig læsningen.

Ligegyldigt hvor barnet befinder sig med hensyn til læseudvikling, kan man med Alkalær-metoden finde det nøjagtige trin på Læsetrappen og dermed også den helt rigtige indsats for den enkelte.

Undervisningsmaterialet er logisk bygget op med sjove og humoristiske tegninger og kreative opgaver. Materialet er udviklet til børn, men kan sagtens anvendes til teenagers og voksne, der ønsker at forbedre deres læseevner. Eller som simpelthen ikke har brudt læsekoden endnu.

Om Undervisningen:
Undervisningen foregår hos mig i mit Læseværksted ca. en gang om ugen. Her testes om ugens træning er indlært og næste uges lektier forklares. Det er både barn og forælder som er tilstede så man også som forælder bliver uddannet i at blive elevens læsecoach.

Undervisningen består af tre moduler, hvor jeg underviser efter Alkalær-metoden og med Alkalærs specialudviklede materialer.

Herefter tilbydes ekspertkurset, hvor indholdet er målrettet stave- og grammatikkundskaber.
Undervisningen foregår individuelt.

Der er læsegaranti! De eneste forudsætninger er,
at barnet er motiveret, har et sprog og et fungerende sanseapparat.

Når eleven er færdig med de tre første moduler, eller har et niveau svarende hertil, tilbyder jeg en bredere danskundervisning. Her underviser jeg i mundtlige og skriftlige danskkundskaber, og samtidig læser vi bøger, så det indlærte holdes ved lige.

I menuen til højre, kan du læse om de forskellige moduler.