Freja fører sig frem :)

IMG_0898

Freja er den skønneste pige med så meget gå-på-mod og humor .. Hun har nu bestået 3. modul og er gået fra lix 8 til at kunne læse bøger på lix 20-28 uden besvær. Hun staver også ret godt, for selvom det er læsningen vi har trænet, er det også meget nemmere at stave når man har styr på bogstavernes lyde. Kære Freja .. stort tillykke til dig og din dejlige mor .. I har været super gode og jeg glæder mig til vi ses igen om 4 uger til næste modul … Tillykke.

Silke er en sikker mester …

IMG_0875

Silke er sidste nye mester i mit Læseværksted .. Hun var faktisk en ok læser da hun startede, men hun havde lige brug for at få lukket nogle huller i hendes grundlæggende viden, om hvordan man læser og staver. Hvis man gerne vil gøre alting helt rigtigt, og man ikke føler sig 100% sikker, kan det faktisk give en hel del problemer for både selvtilliden og lysten til at læse og skrive. Derfor er vi gået i gang med at arbejde helt fra bunden, så Silke kan føle at hun mestrer det danskfaglige, og hun er allerede i gang med det næste modul. Stort tillykke til dig Silke .. du er sej !

Fantastiske Fiona ….

IMG_0650

Så blev det næsten sommerferie i mit Læseværksted og det er dejligt at kunne slutte af med en mesterlæser 🙂 Fiona har nu været gennem 4 moduler Alkalær, og har stort set alle de dansk faglige regler og metoder som man kan bruge når man skal blive en god læser og også dygtig til at stave … Og det er Fiona .. hun satte sig allerede sidste år et mål om at læse 1000 sider i sommerferien, og det mål nåede hun … Så besluttede hun at hun ville læse 5000 sider på et år, og det har hun også næsten nået .. Det er super sejt, at gå fra at have læsevanskeligheder til  selv at  sætte sig læsemål … og rent faktisk kunne lide at læse. Det fortjener mega meget respekt, for det har også været hårdt arbejde. Men nu er de i mål, både Fiona og hendes søde mor kan holde en velfortjent sommerferie 🙂 Stort tillykke Fiona .. du er så mega sej !!!

Seje Sander og Emma …

IMG_0471

Normalt er det kun mine elever jeg skriver om her på bloggen .. men de er jo kun den ene del af et team .. faktisk er der jo altid en forælder med på Læseværkstedet, som også bliver uddannet i alle stave- og læsereglerne …Derfor er det dejligt, denne gang,  at vise jer et billede af både Seje Sander OG hans  mor Emma. De er nemlig et super team, som har bestået det 3. og næstsidste modul i Alkalærs undervisningsmateriale. Kære Sander og Emma .. kæmpe stort tillykke med titlen .. jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer på næste modul 🙂

Fantastiske Freja

IMG_0393

Freja er lige blevet mester! Hun er mester i både “De 120 mest brugte ord”, som hun forøvrigt stavede 100 % korrekt allesammen. Hun er også blevet mester i alle de lyde som vi har  i det danske sprog, men som vi ikke har noget bogstav for … f.eks øf-lyd, snot-lyd eller rækketunge-lyd. Hvis I synes det lyder mærkeligt og svært, så har I ret .. det danske sprog driller i vildskab. MEN hvis man bare lærer en ny ting af gangen så lykkes det altid til sidst. Og i dag beviste Freja hvor dygtig hun er blevet .. kæmpe stort tillykke dejlige Freja, det bliver så sjovt når vi skal i gang med de næste drilleord 🙂