Dygtige Daniel finder sit fokus …

Det lyder som overskriften på en god historie, og det er det sådan set også. Daniel har haft svært ved at læse, og det der har drillet allermest er, at han har haft super svært ved at koncentrere sig og holde fokus på det han var i gang med. Han er simpelthen så intelligent, at hans hjerne hele tiden laver nye sammenhænge. Det er super smart når man skal klare sig her i livet, for så kan man meget lettere finde den helt rigtige måde at gøre ting på. Men det er ikke særlig smart når man skal træne en bestemt ting i længere tid af gangen. Og det er man nødt til når man skal læse-/stavetræne her på læseværkstedet. Derfor har den vigtigste ting været at få Daniel til at kunne styre sin hjerne, så han kunne koncentrere sig. Nu kan Daniel konventrere sig meget lang tid af gangen og nu læser han  sikkert og godt. Heldigvis har han mod på at fortsætte på det næste modul og det er jeg glad for, for jeg ved at Daniel bliver en super stærk læser og at han også får endnu mere styr på stavningen jo længere tid vi arbejder på både koncentrationen og læsningen. Kæmpe stort tillykke dygtige Daniel .. du er så sej !

120 ord og mester af det hemmelige alfabet ….

IMG_0055

Det her er smukke Eva som lige har bestået modulet om drilleord. Det er første modul af 3, for der er bare mange flere ord som driller end der er lydrette ord. Kun ca 5 % af ordene i det danske sprog er lydrette, dvs. at man kan høre bogstavernes lyde i ordet. 95% er ord der kan drille på den ene eller den anden måde. Når man har bestået modul 2 som Eva, så kan man høre de lyde som findes i sproget, men som ikke har deres eget bogstav. Det giver hende mulighed for at læse mange flere ord og for at kunne stave dem korrekt. Kæmpe stort tillykke til dig Eva og også til mor og Peter som har været med hver gang du har været i Læseværkstedet.

Når det er virkelig svært ……

20171129_172552

Så kræver det en hel masse hård træning for en ordblind elev at få styr på lyde og sammenhænge i det danske sprog… Hård træning, ikke engang imellem, men HVER dag!!! Det er ikke altid det sjoveste at skulle træne så hårdt .. og det er også nødvendigt med en voksen som kan være den der holder strukturen, men det kan lade sig gøre!  Det er Erik og hans familie et flot eksempel på … de har gjort et stort arbejde og samarbejder om at løfte Eriks læsning. Det har i den grad givet resultater og jeg er stolt af at kunne sige tillykke til ham med den nye mesterskab … Super godt gået Erik .. og kæmpe stort tillykke … Vi kæmper videre efter jul 😉

Super Seje Søde Selma …..

20160929_183644

Selma er glad for i dag har hun fået diplom på at hun nu kan læse ALLE lydrette ord i det danske sprog. Og hun kan ikke bare læse dem, hun staver også rigtig flot! For Selma betyder det rigtig meget at få sådan en anerkendelse, hun har nemlig altid kæmpet med læsningen og brugt rigtig mange kræfter på det. Men nu har hun gennemført første modul af Alkalærs materiale, og som alle de andre elever jeg har arbejdet med, har hun knækket læsekoden. Det er selvfølgelig ikke nok. Nu skal hun i gang med næste modul, der hvor ordene begynder at drille rigtig meget. Men det er det gode ved den måde undervisningsmaterialet er bygget op, man tager et lille skridt ad gangen, og går aldrig videre inden alt er sikkert indlært. På den måde bestiger man læsetrappen og bliver en sikker læser …. og jeg glæder mig til at klatre op ad trappen sammen med Selma og hendes familie .. stort tillykke Selma, du er bare så go!

3 seje mestre :) Tillykke til Cecilie, Toke og Janus.

Denne uge har været en meget speciel uge i mit læseværksted. Der har nemlig været hele 3 nye “Søde Ords” mestre. De har alle 3 arbejdet hårdt for at klare det inden jul, men de nåede det. Jeg er så stolt af dem!! Nu kan de holde en velfortjent juleferie og slappe af fra træningen inden vi starter op på næste modul efter jul … Et kæmpe stort tillykke til Cecilie, Toke og Janus. 20151214_183518 20151214_175328 20151216_172631