Frederik fik styr på alle lydrette ord på 4 uger …

20161130_143125

Et modul tager normalt mellem 8 og 12 uger at træne så det er sikkert indlært. Men Frederik har klaret at få første modul på plads på kun 4 uger. Det er nemlig ikke altid at læsevanskelighederne kræver en lang indsats, sommetider er der bare noget som skal falde på plads for at det bliver nemmere at læse og stave. Frederik har selvfølgelig arbejdet benhårdt for at komme så langt, men i dag var belønningen så en medalje, et diplom, kage og en lille gave. Frederik vil gerne fortsætte med træningen så han starter op på næste modul i næste uge … kæmpe stort tillykke Frederik, du er sej !

Emma har styr på alle lydrette ord i det danske sprog …

20161130_164837

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det passer… Når man består modul 1 af Alkalærs undervisningsmateriale, ja så kan man læse og stave samtlige lydrette ord i det danske sprog. Og i dag bestod Emma så første modul. Hun var lidt nervøs men klarede alle test fuldstændig perfekt … hun er så sej! Stort tillykke seje Emma, jeg glæder mig til at arbejde videre sammen med dig og din søde mor.

Der findes ikke noget quick-fix ….

9538112_mNogen gange bliver jeg ringet op af forældre, som har læst om kurser, hvor børn med læsevanskeligheder kan lære at læse på kun en uge. De vil gerne vide om jeg også har sådan et tilbud og så må jeg skuffe dem og sige at det har jeg ikke. Jeg forstår godt at det lyder fristende hvis man kunne sende sit barn på kursus i en uge for at få fixet læseproblemet. Men så let går det bare ikke. Og tro mig , jeg har prøvet .. For tænk på fordelene for både barn, forældre og ikke mindst mig. En uges træning og læsningen er på plads .. minimalt arbejde for alle parter.

Nu siger jeg ikke at der ikke er fordele ved sådan et kursus … jeg ved at eleverne kan få boostet både deres motivation og selvtillid når de møder dygtige undervisere, som har overskud til at give den enkelte elevs læsetræning, fuld fokus. Det giver helt sikkert noget. Og både elev og forældre føler sig løftet, fordi der nu er gjort noget .. der er blevet arbejdet med det som driller og der er fornyet håb. Desværre holder det sjældent ret længe, hvis der ikke bliver fulgt op … og her mener jeg daglig opfølgning.

Seneste forskning fra bl.a. The Yale Center for Dyslexia & Creativity – viser, at ordblinde børn kan lære at læse lige så hurtigt og præcist som andre børn, hvis indsatsen er den rigtige og bliver ved længe nok. Grunden til at man kan træne læsevanskeligheder/ordblindhed væk, er fordi hjernen er plastisk, dvs. det er muligt at forandre og/eller skabe neurale baner i hjernen. Det forskerne har  fundet ud af er, at der skal 4 helt specifikke ting til   A: 1 til 1 undervisning, altså en lærer til en elev. B: Daglig træning af 30-60 min. varighed, som strækker sig over et længere tidsrum, der bestemmes af barnets udvikling. C: Et materiale med en nøje afstemt progression. Og sidst men ikke mindst D: En underviser som er uddannet i at bruge materialet og som kender til de grundlæggende regler for læseindlæring. Det er jo ikke raketvidenskab og kan sagtens lade sig gøre .. bare ikke på en uge. Jeg har forsøgt og måske er jeg ikke dygtig nok, men jeg kan ikke stå inde for resultatet …

Derimod kan de af mine elever som træner med Alkalærs materiale hver dag, og hvis forældre, som gennem vores ugentlige session, er blevet trænet i rollen som underviser i det daglige, få knækket den svære læsekode og bliver dygtige og glade læsere. Men det tager tid … Gennemsnitligt træner hvert barn 8-12 uger pr. modul, og dem er der 4 af. Så med respekt for, at alle elevers udfordringer er forskellige, tager det efter min mening, +/- et år at få fixet et massivt læseproblem.

 

 

 

Endnu en mester som nu har fuldstændig styr på lydret læsning.. stort tillykke Anton !

20160927_184003

En smilende og stolt Anton er nu færdig med første del af Alkalærs fantastiske materiale, som hver eneste gang knækker læsekoden for eleverne og giver dem masser af selvtillid og lyst til at blive endnu bedre. Anton, hans mor og jeg fortsætter med næste modul hvor vi skal træne drilleord … men dem får han også snart fuldstændig styr på. Anton du styrer 🙂

 

Sådan Johan !!!

20160523_172043

Endnu en skøn elev som er blevet en mester til at læse … man kan da kun blive glad når man ser så stolt en elev !!!  og han har bestemt også noget at være stolt af… der ligger mange træningstimer bag diplomet og medaljen. Men Johan har bestemt sig for at det her det vil han, og med den indstilling kan man komme rigtig langt. Så vi fortsætter med næste modul og en hel masse ord der driller …. kæmpe stort tillykke Johan, du er mega sej!