Hvorfor er det så svært ?

Laesetrappen_haandbogen

Håndbogen LÆSETRAPPEN er en fantastisk bog hvis du som forælder søger et indblik i hvorfor dit barn har svært ved at knække læsekoden. Men også til alle andre som interesserer sig for sprogets udvikling gennem tiden og hvad læsning egentlig er.

Den er skrevet i et meget letlæseligt sprog så alle kan forstå budskabet. Bogen indeholder utallige praktiske råd, anvisninger og løsninger, så du bliver bedre klædt på  til at hjælpe dit barn til at blive en glad læser. Og samtidig er det en grundig beskrivelse af resultatbaseret undervisning efter Alkalær-metoden. 

Bogen kan købes på www.alkalaer.dk og koster lige nu kr. 100,-

UDSNIT AF ANMELDELSE AF HÅNDBOGEN LÆSETRAPPEN

Af: Anne Katrine Rask (Fagbladet Folkeskolen)

Hvorfor er det nogle gange så svært at lære at læse dansk? Bogens bud er, at det er svært at få styr på forbindelsen mellem bogstaver og lyde i det danske sprog, når nu de ofte svarer så dårligt til hinanden.

Hvordan løser man så problemet med den svære bogstav-lyd-forbindelse i dansk? Bogens svar er ret genialt. Som alle andre bøger, der har fokus på bogstav-lyd-forbindelsen, starter man med at læse lydrette tekster. Men når det er på plads, indfører forfatteren et hemmeligt alfabet. Det hemmelige alfabet – og det er simpelthen et scoop – består at tegn for fem vokaler og fire uægte konsonanter …

… og det er ikke bare teoretisk viden om det danske sprog og dets udfordringer til dem, der skal lære at læse. Der er også et klart syn på læring og undervisning, der skinner tydeligt igennem overalt. Det er en fornøjelse!