Jubiii for Jonas :)

Her er Jonas som lige er blevet mester i Søde Ord.. dvs at han nu kan læse og stave ALLE ord i det danske sprog som er lydrette, og det er da et rigtig flot skridt på vejen til at blive en rigtig god læser. Allerede i dag var han tilbage for at starte op på næste modul, som handler om alle de ord der driller .. han er så mega sej !! Kære Jonas, hjertelig tillykke med mesterskabet ..jeg glæder mig til vi skal videre sammen:)

Danmarks længste ord og Mageløse Maté ..

   

Det her er Maté .. Maté var 5 år da han startede hos mig, og han er den yngste elev jeg nogensinde har haft på Læseværkstedet. Matés forældre kommer fra Ungarn. De bor og arbejder nu i Danmark og taler begge to godt dansk. Men Maté havde lidt problemer med sproget og det smittede af på det sociale. I børnehaven var det svært at finde venner fordi det var svært at kommunikere. Men Maté er en dreng med meget gå-på- mod. Han gik i gang med at træne i Alkalærs modul 1 og det viste sig at han var lynhurtig til at lære bogstavernes lyde, selvom det ikke var det samme som på Ungarsk. Han blev hurtig grebet af at skrive bogstaver og stavningen var næste skridt .. den dag han stoppede hos mig kunne han læse og skrive på 1. klasses niveau, og bare fordi vi syntes det var sjovt, fandt vi på at stave til Danmarks længste ord : Speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode. Så er man altså sej ! Tillykke Maté .. du er så klar til at begynde i skolen efter sommerferien, og jeg er sikker på du får en masse nye venner 🙂

Kæmpe stort tillykke til Nicklas !

Her er super seje Nicklas, som lige har bestået Søde ord modulet. Søde ord er ord som er lydrette og dem er der faktisk ikke ret mange af i det danske sprog, faktisk er kun 5% lydret. Dem har denne eje unge mand allerede styr på og derfor er Nicklas allerede gået i gang med de sidste 95 % .. dvs. alle de ord hvor forbindelsen mellem talesprog og skriftsprog driller. Han skal nu lære om det hemmelige alfabet, kunne læse og stave de 120 mest brugte ord og træne regler om bla. dobbeltkonsonanter. Når man ser på Nicklas kan man godt se at han strutter af selvtillid og at han er stolt af sit mesterskab … jeg er mega stolt af ham, for han arbejder bare så koncentreret og er så dejlig positiv. Kæmpe kæmpe stort tillykke seje Nicklas .. jeg er glad for at vi fortsætter samarbejdet.

Johannah er julemester ….

Så blev det Johannes tur til at få sin medalje og sit diplom som Søde-ords Mester. Hun har arbejdet super koncentreret og er blevet mester på rekord tid. Nu er hun allerede gået i gang med næste modul .. det er altså sejt når eleven selv vil videre så hurtigt som muligt. Jeg glæder mig til at få gang i “Det hemmelige alfabet” sammen med dig … rigtig glædelig jul Johannah og stort tillykke med dit mesterskab.

Det der med at sige farvel …

Når jeg underviser elever kommer vi altid ret tæt på hinanden. Det er mange timer vi bruger i hinandens selskab, og der bliver grinet en del og sommetider grædt lidt.. men der bliver hele tiden arbejdet hårdt for at nå i mål med vores fælles projekt, nemlig at få styr på bogstaver og lyde så eleven bliver den bedste læser og staver han eller hun kan blive. Det er klart at man  får et specielt forhold til hinanden og det samme gælder for elevens forælder som er med i processen. Derfor er det også en blandet fornøjelse når eleven nærmer sig afslutningen. Jeg glæder mig selvfølgelig over at se hvor langt de er kommet og hvor meget selvtillid det giver at føle at de er gode til noget som har været så svært. Men jeg græder også lidt indeni når vi siger farvel, og jeg tror aldrig at jeg vil glemme nogen af de skønne elever jeg har haft fornøjelsen af at undervise her på Læseværkstedet. Ham her den skønne på billedet hedder Erik og er kommet i Læseværkstedet hver torsdag kl 10 gennem de seneste to år. Ham kommer jeg til at savne  .. Men for Søren hvor er jeg også stolt af ham for han har rykket sig helt vildt og læser nu  alt hvad han kan komme i nærheden af .. vel at mærke hvis det er interessant og helst med en hel del humor 🙂 og heldigvis har vi lavet en aftale om at ses når Holstebro museum åbner igen, så skal vi ned og se på våben og udstyr fra 2. verdenskrig. Kæmpe stort tillykke Erik .. vi ses 🙂