Hvad er et magisk øjeblik for dig ???

bookboyFor mig er det et fuldstændig magisk øjeblik når der pludselig går et lys op for en af mine elever.

Det præcise øjeblik hvor jeg kan se i deres øjne at NU har de forstået det .. nu kan de læse/stave/dele/forstå ordet.

Sidste torsdag var det Morten som stod ved tavlen på mit læseværksted og kæmpede med at stave et ord som bare drillede … men han blev ved med at forsøge sig frem .. og pludselig fik han fat i lydene .. skrev bogstaverne tøvende på tavlen efterhånden som han “hørte” dem i ordet .. og så skete det … lige der blev det hele magisk .. Morten havde knækket koden og der i hans øjne kunne jeg se sejren og stoltheden ….Og troen på at han godt kunne !!

Bagefter kunne han slet ikke stoppe med at finde på ord han ville stave for mig  … og nu kunne vi have en samtale om det at stave på et højt plan … lydret/ikke lydret … vokaler, konsonantklynger og regler for stavelsesdeling … pludselig gav alt det vi har trænet gennem de seneste mange uger mening … og det er magi når man går i 6. klasse og er testet ordblind.