Nicklas slutter af med flot finale …(og kasket :)

Det her billede synes jeg er ret fantastisk … her kan man se Nicklas på de 4 billeder som er taget, fra han bestod første modul og til i dag, hvor han har bestået det fjerde modul. Det er så sjovt at se hvor meget han er vokset siden vi begyndte, men læg lige mærke til at han har kasket på alle billederne, det er nøje planlagt fra den dag vi gik i gang. Du er så utrolig kreativ og iderig Nicklas. Og nu er du også en fremragende læser, og du har fundet læseglæde og har bestået alle 4 moduler. Det betyder at du nu er færdig her hos mig, hvilket jeg er lidt trist over, for vi har hygget os og du er en helt utrolig positiv dreng som altid kan få smilet frem hos den skrappe lærer 🙂 Jeg kommer til at savne dig, men ved du er helt klar til at stå på egne ben nu … kæmpe stort tillykke Nicklas.

Farvel til Daniel ….

Det er altid så dejligt når der kommer nye elever i Læseværkstedet. Så lærer jeg dem og deres forældre at kende, og begynder at holde af dem og de personligheder de er. Daniel har været en af dem som har gået her gennem 4 moduler og vi har også talt sammen om mange andre ting end det der lige havde med Alkalær at gøre. Nu er han blevet en super god læser og han staver fremragende. Samtidig er han vokset op og har fundet ud af at tro på sig selv .. og nu er han færdig her hos mig. Det er både super glædeligt, og samtidig utrolig trist at vores tid sammen er slut. Men det er jo det mit arbejde går ud på .. og jeg glæder mig så meget på Daniels vegne … kæmpe stort tillykke og go vind fremover 🙂

Phillip og Patrick er dobbelte mestre ..

De to skønne drenge her er både tvillinger og nu også mestre i De 120 mest brugte ord, samt Det hemmelige alfabet. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med dem og deres dygtige mor, som jo er den der laver det største stykke arbejde. Hun er nemlig den der træner med dem hver dag, og gør det dobbelt op 🙂 Jeg er så stolt af jer  … kæmpe stort tillykke med titlen begge to .. I er simpelthen så seje !!!!!!!

Sådan Silas !!!

Så blev Silas også færdig med første modul. Han er nu en sikker læser af alle lydrette ord i det danske sprog .. også ord på helt op til 13 bogstaver læser OG staver han fejlfrit. Det er så mega sejt og jeg glæder mig til vi skal fortsætte sammen efter sommerferien. Kæmpe stort tillykke Silas, du styrer.

 

Jubiii for Jonas :)

Her er Jonas som lige er blevet mester i Søde Ord.. dvs at han nu kan læse og stave ALLE ord i det danske sprog som er lydrette, og det er da et rigtig flot skridt på vejen til at blive en rigtig god læser. Allerede i dag var han tilbage for at starte op på næste modul, som handler om alle de ord der driller .. han er så mega sej !! Kære Jonas, hjertelig tillykke med mesterskabet ..jeg glæder mig til vi skal videre sammen:)