Yoga og læsning.

boerneyoga

Når jeg bruger yoga i mit læseværksted arbejder vi med en kombination af strækøvelser og dynamiske øvelser, som balancerer nervesystemet og giver afspænding til kroppen og sindet. Øvelserne styrker balance- og muskelkoordinationssansen, giver styrke, udholdenhed og øget koncentrationsevne og fysisk velvære. Børnene lærer at være til stede i kroppen og lytte indad og finde ro og styrke og selvtillid inde i sig selv.Vi går på opdagelse med vejrtrækningen og børnene laver forskellige åndedrætsøvelser, og lærer hen ad vejen at bruge åndedrættet til bl.a. at finde ro og balance. Det at have opmærksomhed på åndedrættet, lærer børnene at være til stede nu og her med sin krop, hvilket er udgangspunktet for en sund jordforbindelse og et roligt sind. Så går det også meget lettere med læsningen 🙂