Børneyoga

boerneyoga
Når jeg bruger børne-yoga i min undervisning er det fordi der er rigtig mange fordele for børn ved at lave yoga som også er med til at træne barnets kognitive evner.

Vi træner og koordinerer højre/venstre hjernehalvdel så læsning og staveregler hurtigere integreres. Samtidig styrker det deres fysiske fleksibilitet, styrke, koordination og udholdenhed. Det fremmer kropsbevidsthed og -forståelse. Koncentrationsevnen og fornemmelsen af indre ro bedres. Gennem børneyoga, leg og øvelser opnår børnene en stærkere forbindelse til sit indre jeg.

Til at beskrive fordelene ved yoga for børn, kan vi tænke på at vi lærer børnene at være lige som en DJ. Lige som en DJ får de gennem yogaen en mixer pult fuld af skiver og knapper. Yoga lærer dem at justere lydstyrken, skifte kanal, eller tilføje bas. Børn der har problemer med at behandle sanseindtryk har ikke naturligt en let adgang til alle disse knapper og funktioner.

Alle børn og voksne uanset niveauer af sensorisk funktion, har gavn af den styrkelse, afbalancering, og justerende effekt yoga har på nervesystemet.

Det sensoriske system bliver beroliget og afslappet gennem stræk, fremadbøjninger, dybt åndedræt, gradvis stramning og efterfølgende afslapning af musklerne og af dyb afslapning. Der bliver løsnet op for muskelspændingerne i kroppen hvilket også har en afslappende virkning på sindet.
Bedre kropsbevidsthed er en af de største fordele ved en yogapraksis.

Børne yoga styrker den kinestetiske sans og balancesansen samt den grundlæggende motorik og koordination af kroppen. De fysiske yogaøvelser giver styrke, balance, fleksibilitet, øger stabiliteten og koordinationsevnen og gør det lettere for børn at føle sig mere komfortable og til stede i deres krop.

Vejrtrækning , mantra , mudra og meditation har alle en beroligende og regulerende virkning på nervesystemet. Vejrtrækningsøvelser for børn hjælper med at dulme og afbalancere hele nervesystemet samtidig lette afslapningen. Nervesystemet er under stort pres hos de fleste både børn og voksne i vores moderne verden, hvilket giver stress og mange psykiske ubalancer.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#10) To use 'Page Public Content Access', your use of this endpoint must be reviewed and approved by Facebook. To submit this 'Page Public Content Access' feature for review please read our documentation on reviewable features: https://developers.facebook.com/docs/apps/review.
Type: OAuthException
Code: 10
Please refer to our Error Message Reference.