Vidste du at dysleksi, ordblindhed og læse/stavevanskeligheder dækker over det samme, og er den mest udbredte af alle indlæringsproblemer hos børn???
Jeg er faktisk slet ikke tilhænger af de diagnoser, som vi putter på de børn vi ikke lige kan få til at passe ind i de meget snævre rammer, som folkeskolen udgør. Men når jeg får nye elever ind i mit læseværksted, har jeg lagt mærke til, at de ofte kan deles ind i 2 kategorier. Så med risiko for at gøre nøjagtigt det samme som når vi tester eleverne i skolen, så vil jeg forsøge at forklare hvad det er jeg ser hos mine elever.
Den ene kategori af børn med læse/stavevanskeligheder er dem som måske er kommet for tidlig i skole. Især hos drengene ses den tendens, at de ville have haft godt af et eller to år mere med leg inden de kom i skole, hvor de forventes at kunne sidde stille og arbejde i meget lang tid af gangen. Den del af vores hjerne hvor centeret for indlæring sidder, udvikles meget forskelligt fra barn til barn, så det er naturligt at ikke alle er lige skoleparate på det samme tidspunkt. Så hvis barnet ikke er mentalt parat til at tage læringen ind når den tilbydes, så kommer de jo naturligt bagud i forhold til resten af klassen. Nogle børn får indhentet den viden de ikke fik ind i første omgang, mens andre aldrig når op på det niveau som resten af klassen arbejder med. Det resulterer i lavt selvværd og manglende tillid til egne evner, og kan være med til at eleven yderligere mister læring. Disse elever bruger nogen gange utrolig mange ressourcer på, at ingen skal opdage at de har store vanskeligheder, da det vil betyde tab af status. Den samme mangel på indlæring i skolestarten kan også skyldes andre ting som gør at barnet har svært ved at koncentrere sig om skolearbejdet, f.eks. skilsmisse, sygdom i familien, problemer med synet, flytning eller manglende tillid til klasselæreren og/eller de andre elever.
Den anden kategori af elever i mit læseværksted, er elever som har vanskeligheder, der er lidt mere grundlæggende end dem i kategori et. De fungerer måske fint i matematikken, men når det kommer til læsningen så er der problemer. Disse elever kommer ofte fra familier, hvor en eller begge af forældrene også har haft vanskeligheder med at få knækket læsekoden. For dem ligger det af en eller anden grund ikke lige til højre benet at lære at læse, og de vil måske altid skulle bruge lidt flere ressourcer i forbindelse med læsningen. Disse børn er også kommet bagud og selvom de læser hjemme hver dag er det svært at følge med i klassen. På samme måde som med de andre har det som reglen store konsekvenser for deres selvværd og selvtillid. Disse børn testes ofte for ordblindhed, og for nogle kan det være rart at have en forklaring at give til de andre i klassen på, hvorfor de har så svært ved det.
Begge disse kategorier er børn, som har læse/stavevanskeligheder fordi de ikke har fået de mest grundlæggende læseprincipper sikkert indlært tidligt i deres skolegang. Og fordi der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til at børn lærer forskelligt og ikke tager lige lang tid om at knække koden.
Derfor er det rigtig fantastisk at få lov til at hjælpe dem med at få disse principper indlært godt og grundigt, så de kan komme på niveau med deres klassekammerater og få fuldt udbytte af deres skolegang. Mine elevers selvtillid vokser rigtig meget når de mærker, at de bliver bedre for hver gang de kommer her og viser mig hvad de sammen med forældrene har trænet siden sidst.
Hvis du vil have flere fakta om emnet så kan du læse mere om dysleksi/ordblindhed/læse-stavevanskeligheder her:
Dysleksi, ordblindhed eller læse/skriveproblemer.
Af: Flemming Skovby, speciallæge,
Fakta :
• Udviklingsforstyrrelse med nedsat evne til at forarbejde talt og skriftligt sprog og lyde.
• Dysleksi forekommer i alle kulturer og sociale klasser og er uafhængig af intelligens.
• Tidlig multidisciplinær specialundervisning er effektiv og en forudsætning for en god prognose.
Hvad er dysleksi?
Dysleksi, ordblindhed eller læse- og skriveproblemer dækker over det samme. Tilstanden indebærer en svækkelse i hjernens evne til at omforme skrift, som øjnene opfatter, til meningsfyldt sprog og modsat omforme mundtligt sprog til skrift. Dysleksi er den mest udbredte af alle indlæringsproblemer hos børn. Et indlæringsproblem skaber en kløft mellem barnets evner og dets præstationer. De fleste med dysleksi er normalt begavede, men læsefærdighederne er til trods for dette under forventet niveau. Andre typer indlæringsproblemer omfatter problemer med at fastholde opmærksomhed, mangel på evne til at forfatte skriftlige fremstillinger eller mangel på matematisk forståelse ud over det forventede.
Dysleksi ser ud til at skyldes problemer i hjernens sprogcenter, og arvelige faktorer spiller ind. Behandling kræver flere samtidige tiltag, f.eks. målrettet specialundervisning. Moralsk støtte, særligt fra forældrene, er vigtig, da det er let for disse børn at føle sig mindreværdige.
Hvor hyppige er disse læse- og skriveproblemer?
Tidligere antog man, at måske 4 % af den danske befolkning led af dysleksi. Nyere forskning tyder på, at dette tal sandsynligvis er for lavt, og at tilstanden rammer så mange som 10-20 % af befolkningen. Dysleksi er fire gange mere almindeligt blandt drenge end blandt piger. Læsevanskeligheder, som er den hyppigste årsag til specialundervisning, skyldes som regel dysleksi.
Der er ikke noget galt med syn eller intelligens hos børn med dysleksi. Sproget er også normalt, men de har problemer med at tolke sprog og specielt det skrevne sprog. Det er ikke usædvanligt at finde dyslektikere blandt velfungerende mennesker med god uddannelse.
Arv og dysleksi
Der er en arvelig komponent ved læse- og skriveproblemer, men arv alene afgør ikke, hvor godt en dyslektiker fungerer i hverdagen. Dyslektikere, som har haft støtte hjemmefra og god pædagogisk hjælp i skolen, klarer sig ofte godt. Ved dårlig tilrettelæggelse er der derimod en fare for, at dyslektikerens selvopfattelse rammes. Dermed risikerer barnet at komme ind i en ond cirkel, hvor indlæringsmæssige “nederlag” påvirker motivation og indlæring. Dette vil give en endnu dårligere selvopfattelse, og det er ikke usædvanligt, at disse børn får psykiske problemer.
Hvad er symptomerne ved dysleksi?
Det kan være vanskeligt at afdække dysleksi før skolealderen, men enkelte tegn kan tyde på et fremtidigt problem. Børn som begynder at tale sent for alderen, som langsomt tager nye ord i anvendelse, og som har problemer med at lave rim, synes at være i risiko for at udvikle dysleksi. Når barnet begynder i skole, bliver det lettere at afdække dysleksi. Typisk er det den manglende evne til at genkende skrevne ord og bogstaver. Det er heller ikke usædvanligt, at børn med dysleksi har vanskeligt ved at bearbejde og forstå mundtlige instruktioner, især hvis der kommer flere budskaber i hurtig rækkefølge og specielt at huske rækkefølgen på instruktionerne.
Reversering af ord (for eksempel læs og selv) og bogstaver (b og d) er også typisk for børn med dysleksi. Dette er et hyppigt fænomen hos små børn, men retter sig oftest inden 6 årsalderen hos børn uden dysleksi. Børn med dysleksi kan forsøge at læse fra højre mod venstre, de opfatter ofte ikke ligheder og forskelle mellem bogstaver og ord, og de har ikke noget forhold til naturlig opdeling af ord og mellemrum mellem ord. Ukendte ord vil også være umulige at udtale.
Hvordan stilles diagnosen?
Der er ingen test, som kan afdække dysleksi før skolestart, det vil sige før barnet er begyndt at læse, men hvis flere af kendetegnene ved tilstanden er til stede, sandsynliggør det at dysleksi er årsagen til læsevanskelighederne. En læge vil i udredningen forsøge at afklare, om der foreligger andre problemer, som forklarer indlæringsproblemerne. Barnets tidligere sygehistorie samt dets udvikling er værdifuld baggrundsinformation, det samme er kendskab til ophobning af visse sygdomme i familien. Når dette er klarlagt, anbefales det at teste syn og hørelse. Hos nogle kan det være påkrævet at få foretaget en neurologisk undersøgelse. Alt dette for at udelukke andre forklaringer på indlæringsproblemerne. Psykologisk test kan også afdække om gener som angst, depression eller andre sociale faktorer bidrager til at vanskeliggøre indlæring.
Hvornår bør I opsøge hjælp?
Forældre og lærere vil kunne få mistanke om tilstanden. Det er naturligt, at de konfererer med hinanden. Deler begge parter mistanken om dysleksi, skal barnet henvises til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Hvilke problemer kan opstå, hvis der ikke bliver taget hensyn til dysleksien?
Evnen til at lære at læse behøver ikke påvirke andre sider af indlæringen, som regning (tallære). Alligevel baserer de fleste fag sig på skriftlige oplysninger, som dyslektikere kæmper med at håndtere, hvilket hæmmer deres indlæring i disse fag. Hvis der ikke oplyses om problemet, og skolen ikke tager hensyn til det, vil det forringe præstationerne, sænke selvopfattelsen, skabe adfærdsproblemer, aggression og tilbagetrækning fra omgangskreds og venner.
Der er en række faktorer, som indvirker på sværhedsgraden af konsekvenserne af dysleksi, men fælles for dem er, at de kan overvindes eller stærkt begrænses ved rigtig håndtering.
Hvilken behandling er der?
Selve årsagen til dysleksi kender vi ikke, så tilstanden kan ikke forhindres. Vi kan derimod gennem forskellige tiltag mindske problemet. Psykologiske tests kan kortlægge tilstanden og bidrage til, at undervisningen tilrettelægges bedst muligt. Indlæringsteknikker, som lægger større vægt på andre indlæringsmetoder end det skrevne ord, foretrækkes, så andre sanser trækkes ind i indlæringsprocessen. For eksempel kan barnet lytte til lydoptagelse samtidig med, at det følger ordene i en tekst med en finger. En erfaren pædagog vil have flere sådanne teknikker for at hjælpe barnet. Barnet vil også kunne have nytte af, at du læser for det ofte, og at du hjælper barnet med at stave og udtale ord. Hvis barnet har lettere ved at tage imod mundtlig undervisning, vil det være værdifuldt at høre på bøger i lydform for så at læse det samme i skrift sammen. Hvis der er tale om alvorlige læse- og skrivevanskeligheder, bør indlæringen foregå i små portioner og i små grupper. Dette indebærer, at indlæringen vil tage tid, og måske at barnet aldrig vil opnå fuldgyldige læse- og skrivefærdigheder. I disse tilfælde vil det være klogt, at barnet/den unge sigter mod et jobvalg, som i mindre grad er afhængig af skriftlig indlæring. Børn med lettere grader af dysleksi kan lære at læse godt nok til at mestre skolefag på en udmærket måde!
Lærere og forældre har også et ansvar for at påse, at børn er i udvikling både, når det gælder læsning og skrivning. Det er vigtigt, at man ikke presser barnet, men opbygger engagement og positive følelser til at deltage i læse- og skrivearbejde.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Opmuntring og trøst er selvfølgelig nyttigt i kampen mod dysleksi. Vi behøver alle nogle aktiviteter, som vi mestrer, og som øger selvfølelsen. Det er opbyggende og vigtigt at have nogle aktiviteter, hvor man kan gøre det godt til trods for sine handicap.
Det er også vigtigt, at du forklarer barnet, hvad dysleksi er. At det på ingen måde er et uoverkommeligt svigt, og at det heller ikke er barnets egen fejl. Jo mere indforstået barnet er med det, des bedre vil det kunne takle sine indlæringsproblemer. Hvis barnet får tidlig hjælp, kan læseudviklingen også fremmes på lang sigt.
Barnet vil nok desværre opleve flere og større hindringer i sin skolegang end de fleste andre. Derfor er det specielt vigtig at lægge ting til rette, så læring bliver lettest mulig. Barnet bør have sin egen plads til lektielæsning, som er bedst mulig organiseret. Det er også en fordel, hvis I kan blive enige med barnet om en fast afsat tidsramme for lektielæsning. Det er også en fordel, at barnet er mest muligt oplagt. Det indebærer tilstrækkelig søvn, en sund kost og aktiverende leg og sport – det vil sige godt helbred generelt!
For øvrigt er det vigtigt, at alle, der er involveret i barnets udvikling, er informeret om problemet, så alle kan være med og hjælpe til i barnets uddannelse.
Specialundervisning, støtteforeninger og yderligere hjælp
Specialpædagoger eller personer med særlig erfaring med dysleksi kan ofte bidrage med værdifuld viden. Det samme gælder støttegrupper, hvor man kan få kontakt med andre med samme problem. Kendskab til strategier, som andre mennesker med dysleksi har haft nytte af, kan være til betydelig hjælp!
