Når jeg underviser elever kommer vi altid ret tæt på hinanden. Det er mange timer vi bruger i hinandens selskab, og der bliver grinet en del og sommetider grædt lidt.. men der bliver hele tiden arbejdet hårdt for at nå i mål med vores fælles projekt, nemlig at få styr på bogstaver og lyde så eleven bliver den bedste læser og staver han eller hun kan blive. Det er klart at man  får et specielt forhold til hinanden og det samme gælder for elevens forælder som er med i processen. Derfor er det også en blandet fornøjelse når eleven nærmer sig afslutningen. Jeg glæder mig selvfølgelig over at se hvor langt de er kommet og hvor meget selvtillid det giver at føle at de er gode til noget som har været så svært. Men jeg græder også lidt indeni når vi siger farvel, og jeg tror aldrig at jeg vil glemme nogen af de skønne elever jeg har haft fornøjelsen af at undervise her på Læseværkstedet. Ham her den skønne på billedet hedder Erik og er kommet i Læseværkstedet hver torsdag kl 10 gennem de seneste to år. Ham kommer jeg til at savne  .. Men for Søren hvor er jeg også stolt af ham for han har rykket sig helt vildt og læser nu  alt hvad han kan komme i nærheden af .. vel at mærke hvis det er interessant og helst med en hel del humor 🙂 og heldigvis har vi lavet en aftale om at ses når Holstebro museum åbner igen, så skal vi ned og se på våben og udstyr fra 2. verdenskrig. Kæmpe stort tillykke Erik .. vi ses 🙂