120 ord og mester af det hemmelige alfabet ….

IMG_0055

Det her er smukke Eva som lige har bestået modulet om drilleord. Det er første modul af 3, for der er bare mange flere ord som driller end der er lydrette ord. Kun ca 5 % af ordene i det danske sprog er lydrette, dvs. at man kan høre bogstavernes lyde i ordet. 95% er ord der kan drille på den ene eller den anden måde. Når man har bestået modul 2 som Eva, så kan man høre de lyde som findes i sproget, men som ikke har deres eget bogstav. Det giver hende mulighed for at læse mange flere ord og for at kunne stave dem korrekt. Kæmpe stort tillykke til dig Eva og også til mor og Peter som har været med hver gang du har været i Læseværkstedet.

Årets sidste mester fra Læseværkstedet ….

20171219_160025

Dygtige, dejlige Freja bliver årets allersidste mester … i dag bestod hun “Søde ord” i fin stil og glæder sig til at starte op lige efter jul med “Drilleord” … Hun har været så utrolig flittig, tænk hun har repeteret hele modulet på kun 1 uge .. det er vist rekord!

Kæmpe stort tillykke søde Freja og rigtig god juleferie, det fortjener både du og mor.

 

Det topmoderne Læseværksted ….

20171211_151418

… Læseværkstedet er blevet topmoderne .. nu med whiteboard 🙂

Dygtige Freja lavede alle sine staveord uden fejl … er sikker på det også skyldes at hun kom lidt op og stå ved tavlen 🙂 … bevægelse giver bedre læring 🙂

Når det er virkelig svært ……

20171129_172552

Så kræver det en hel masse hård træning for en ordblind elev at få styr på lyde og sammenhænge i det danske sprog… Hård træning, ikke engang imellem, men HVER dag!!! Det er ikke altid det sjoveste at skulle træne så hårdt .. og det er også nødvendigt med en voksen som kan være den der holder strukturen, men det kan lade sig gøre!  Det er Erik og hans familie et flot eksempel på … de har gjort et stort arbejde og samarbejder om at løfte Eriks læsning. Det har i den grad givet resultater og jeg er stolt af at kunne sige tillykke til ham med den nye mesterskab … Super godt gået Erik .. og kæmpe stort tillykke … Vi kæmper videre efter jul 😉

Ved du hvad Rækketunge-lyd siger ?????

20171101_152840

… det gør du sikkert ikke, men det gør Line !!! Og her på billedet kan du næsten høre hvordan det lyder .. det er den lyd bogstavet D siger i ord som f.eks. sød, blød, ged og glad. Prøv det selv og se om du kan sige Rækketungelyden … Hvis du er gammel nok har du sikkert lært den som blødt D :)))) Line blev en sikker mester i både 120 ord og Det Hemmelige Alfabet … kæmpe stort tillykke søde Line du er så sej !