20150831_184551     20150831_185259

Det her er Sophia. Sophia er en pige med gang i. En helt fantastisk sød og klog pige, som rigtig gerne ville læse gode bøger. Der var bare det at det drillede lidt … og det synes Sophia var træls! Så hun gjorde som de fleste børn gør når det driller lidt med læsningen … hun gættede. Det er bare ikke en særlig god ide når man også gerne vil forstå det man læser, og det ville Sophia gerne. Derfor blev hun lidt træt af at læse, det gav jo ikke altid mening. Sophia har gået her hos mig siden juni og er på rekordtid blevet færdig med 1. modul af Alkalær og nu behøver hun ikke gætte mere. Hun har været super flittig og nu læser hun som hun gerne vil. Det eneste triste ved historien er, at nu kommer hun ikke på Læseværkstedet og træner med mig en gang i ugen mere .. og jeg kommer til at savne hende og hendes søde mor Maria, rigtig meget.

Kæmpe stort tillykke til Sophia med titlen som SØDE ORD MESTER og god fornøjelse med alle de mange bøger du skal til at læse. Og tusind tak for Lykketrolden som skal stå her på værkstedet og hjælpe en masse andre børn med at blive gode til at læse.